Her er ni ting, du skal gøre ved boligkøb

20. marts 2019 19:31 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Der er mange ting, som du skal være opmærksom på, når du køber bolig.

Hvis du er en af de mange danskere, der skal til at købe bolig eller måske skal flytte fra et sted til et andet – så er der en masse ting, som du skal være opmærksom på. Der er nemlig mange faldgruber, som man kan ryge i som forbruger.

Det er uden tvivl en stor beslutning, når man vælger at købe for første gang. Ikke alene er det en stor økonomisk investering, men også en skelsættende beslutning, som potentielt kan give en masse ekstra udgifter, hvis man ikke har styr på de grundlæggende detaljer.

I galleriet øverst kan du se ti ting, du skal vide om boligkøb.

Området kan betyde noget

Der kan foreksempel være mange penge at spare på at købe hus i nabokommunen. Især hvis du har haft kig på en bolig i en af de eftertragtede kommuner, hvor huspriserne ligger i den pebrede ende.

Ifølge opgørelsen fra boligsiden.dk kan du eksempelvis slå lidt over 55 procent af den gennemsnitlige kvadratmeterpris, hvis du køber et hus i Tønder Kommune i stedet for Esbjerg Kommune.

– Nogle områder er mere eftertragtede end andre, og det kan der være flere grunde til, siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.

– Det kan for eksempel være, at der er lavere skatter i nabokommunen, og det kan få betydning for boligpriserne. Men det handler også om, at der i nogle kommuner er en større by, der trækker priserne op, forklarer hun.

Det gælder eksempelvis for Aalborg Kommune, hvor boligpriserne i snit er 54 procent højere end i den nærliggende Vesthimmerlands Kommune.

Det gælder også for Aarhus, hvor husene i kommunerne Syddjurs og Favrskov ligeledes er mere end halvt så dyre, og det samme gør sig gældende for Odense Kommune med huspriser, der er dobbelt så høje som i Assens Kommune.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu