ANNONCE

Her er nøglen til at undgå indbrud

29. december 2020 09:20 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Det er faktisk ganske simpelt.

Der er faktisk en ganske simpel metode til at undgå indbrud rundt i de danske hjem.

Den kræver kun lidt, til gengæld kræver den, at vi alle er indstillede på at gøre det.

Vi skal “bare” kollektivt lade være med at købe de ting, tyvene har fået med sig fra deres togter.

Det siger politiinspektør Claus Birkelyng, der er chef for Nationalt Forebyggelsescenter i Rigspolitiet i en pressemeddelelse:

– Hvis tyvene ikke kan komme af med deres varer, så mister de interessen. Langt de fleste indbrudstyve går efter ting som er lette at afsætte. Det kan for eksempel være elektronik eller smykker. Så man har også et ansvar som borger, siger han.

Ifølge Claus Birkelyng skal man bruge sin sunde fornuft, så man ikke falder for de tilbud, der er lige gode nok:

– Hvis man for eksempel får et tilbud, enten af en bekendt eller via handelspladser på nettet, som er for godt til at være sandt, så er det det sandsynligvis også, og så kan der være tale om stjålne varer. Hvis man køber det, er man med til at holde tyvene i gang. Hvis tyvene ikke kan få afsat deres varer, er der jo ingen grund til at stjæle dem, siger Claus Birkelyng i en pressemeddelelse.

Tror du ikke på, at alle danskere kollektivt kan droppe hæleriet, kan du selvfølgelig også indbrudssikre dit hjem. Klik dig gennem galleriet over artiklen og se hvordan.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu