ANNONCE

Her rammer nye corona-restriktioner

30. november 2020 13:14 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

17 hovedstadskommuner kan snart se frem til flere restriktioner for at nedbringe coronasmitten, oplyser flere kilder til Ritzau.

Her rammer nye corona-restriktioner
Ud over god håndhygiejne, afstand og mundbind indføres tilsyneladende nye restriktioner i de 17 hovedstadskommuner. Arkivfoto: Scanpix.

17 hovedstadskommuner kan snart se frem til flere restriktioner for at nedbringe coronasmitten, oplyser flere kilder til Ritzau.

Sundhedsordførerne fra de forskellige partier har mandag formiddag været til orienteringsmøde om de mulige restriktioner.

Det er uvist, hvilke tiltag der tages i brug, og det er heller ikke meldt ud, fra hvornår de skal gælde. I øjeblikket er der allerede en række coronarestriktioner for hele landet, som gælder til og med 2. januar.

Flere kilder fortæller til Ritzau, at regeringen lægger op til, at de nye restriktioner skal gælde fra mandag i næste uge, og at de formentlig vil gælde frem til 2. januar. Det er uvist, hvornår regeringen melder noget konkret ud.

Stramninger og mere hjemmearbejde

Ekstra Bladet erfarer, at der er tale om blandt andet mere hjemmearbejde, og at der også kommer stramninger på fritidsområdet for børn og unge.

TV2 erfarer, at der bliver mere virtuel undervisning på videregående uddannelser, og at klasser i grundskolerne ikke må blandes sammen.

Desuden vil der være mere fokus på detailhandlen, som går en travl tid i møde på grund af julehandlen. Der skal blandt andet ses på antal personer i butikkerne og øget åbningstid.

Det kan også komme på tale, at gågader og trafikken indrettes anderledes. Eksempelvis med ensretninger. Det har man allerede set eksempler på flere steder i hele landet. I København har der længe været ensretning rundt om søerne.

Her gælder de

De 17 kommuner er: Tårnby, Brøndby, Hvidovre, København, Vallensbæk, Gladsaxe, Rødovre, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg, Ishøj, Gentofte, Ballerup, Høje-Taastrup, Dragør, Glostrup og Albertslund.

Blandt de allerede kendte restriktioner er brugen af mundbind eller visir i den offentlige trafik eller steder, hvor offentligheden har adgang.

Det gælder blandt andet indendørs på museer, idrætshaller, kunsthaller, spillesteder, biblioteker, kulturhuse, zoologiske anlæg, biografer, teatre og i detailhandlen.

Fakta

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu