ANNONCE

Her ryger verdens længste hår

18. april 2021 21:12 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Siden 2018 har indiske Nilanshi Patel haft plads i Guinness World Records som teenage pigen med verdens længste hår

Her ryger verdens længste hår
Nilanshi Patel fik i sommeren 2020 opmålt sit hår til være mere end to meter langt. Men nu er det slut. Hun har været en tur hos frisøren. Foto: Scanpix/SAM PANTHAKY / AFP

En epoke er slut for den 18-årige, indiske pige Nilanshi Patel. Hun er nemlig blevet klippe for første gang i 12 år. Dermed kan hun ikke længere prale af at være den teen-age pige i verden med de længste lokker.

Det skriver Guinness World Records på sin hjemmeside

Hun har ellers haft plads i netop Guinness World Records siden 2018, hvor hendes hår blev målt til at være 170,5 centimeter langt.

Ved den seneste måling, der fandt sted den i juli 2020 kort inden hendes 18 års fødselsdag, havde hendes hårlængde så passeret de to meter.

Men nu er det slut.

“Teen-age pigen med verdens længste hår er omsider blevet klippet,” skriver Guinness World Records i et opslag på Instagram, der er krydret med en lille video af den indiske piges aftale hos frisøren.

“Jeg er så spændt og en lille smule nervøs. For jeg aner ikke hvordan jeg vil se ud med en ny hårstil. Men lad os se, hvad der sker,” sagde hun lige inden, frisøren ‘svingede’ saksen.

Guinness World Records skriver dog, at hun efterfølgende var ganske godt tilfreds med resultatet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu