Her stoler vi mindst på vores nabo

22. april 2015 09:41 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Her stoler vi mindst på vores nabo
Der er stor forskel på, hvor meget vi stoler på vores naboer i forskellige typer boligområder. Foto: Scanpix
Der er stor forskel på, hvor meget vi stoler på vores naboer i forskellige typer boligområder. Foto: Scanpix

Der er stor forskel på, hvor meget vi stoler på vores naboer i forskellige typer boligområder. Foto: Scanpix

Beboere i udsatte boligområder stoler mindre på deres naboer end andre

Tør du lade en ekstranøgle til hoveddøren ligge hos din nabo? I socialt udsatte boligområder vil mere end hver fjerde beboer svare nej til det spørgsmål, mens det kun er hver tiende dansker på landsplan, der ikke vil bede naboen om at opbevare ekstranøglen.

Det viser en undersøgelse, som Center for Boligsocial Udvikling, CFBU, har udarbejdet. Resultaterne beretter om langt mere end det praktiske spørgsmål om placeringen af en ekstranøgle, understreger centerleder Birgitte Mazanti:

»Undersøgelsen viser med al tydelighed behovet for at forbedre naboskabet i de udsatte boligområder og styrke relationerne mellem beboerne,« siger hun.

Adspurgt om der ikke er mere alvorlige sociale problemer at tage hånd om i de udsatte boligområder end naboernes indbyrdes forhold, lyder Birgitte Mazantis svar:

»Der er meget presserende problemer udover naboskabet, og dem bliver der heldigvis også arbejdet meget målrettet med. Når vi har valgt at undersøge naboskabet, er det blandt andet fordi, at forskningen viser, at hvis et udsat område skal fungere godt, så er det meget vigtigt, at de sociale ressourcer og civilsamfundet er styrket. Og det er det gode naboskab en del af.«

Kun knap hver tredje beboer i de udsatte boligområder vurderer samlet set naboskabet i deres område som positivt, mens det tal på landsplan er tre ud af fire af de adspurgte.

Det er især tilliden mellem naboer, der er markant svagere i udsatte boligområder. Det gør det samtidig svært at bringe beboernes egne ressourcer i spil, når den negative spiral i området skal vendes, påpeger Birgitte Mazanti.

Hun nævner et par gode eksempler på, hvordan naboskabet kan forbedres:

»Der er for eksempel nyttehaver, hvor naboer er sammen om at passe en lille have. Der er også projekter med »opgangsambassadører«, som agerer døråbner for beboere som isolerer sig – eller fælleshuse, hvor boligområdets foreninger mødes,« siger hun.

Når projekterne bringer naboerne sammen, styrker det tilliden og trygheden i boligområdet.

»Beboerne får en tryghed for, at de kan få hjælp af naboen, hvis det brænder på i hverdagen – hvis der skal kigges efter børnene, eller hvis man skal modtage en pakke for hinanden eller låne den berømte kop sukker,« siger Birgitte Mazanti.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu