Hev i nødbremsen på Metro: Passager lugtede

25. marts 2019 17:08 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Og det var ganske tydeligt ikke en god grund til at standse hele metroen, mener politiet, der nu har udskrevet en klækkelig bøde.

Hev i nødbremsen på Metro: Passager lugtede
Arkivfoto: Scanpix.

Politi og brandfolk i Toronto, Canada, ilede forleden ned til et af byens metro-tog, da en passager havde udløst en af metroens nødbremser.

Men der var slet ikke en nødsituation – i hvert fald ikke en, der normalt går ind under denne betegnelse. Det skriver mediet dailyhive.com.

En af passagererne havde nemlig hevet i nødbremsen angiveligt fordi en anden passager lugtede.

Og selvom lugt kan være generende, så går det altså ikke ind under den kategori, der tillader, at man standser metroen.

Toronto Police skriver på Twitter, at når man aktiverer nødbremsen, så bliver politi og brandvæsen kaldt til stedet.

Skulle man opleve lugtgener bør man i stedet kontakte metroens personale.

Det koster 500 canadiske dollar – knap 2.500 danske kroner – unødigt at aktivere nødbremsen i metroen i Canada.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu