ANNONCE

Historisk kro ædt af flammer: 14-årige slipper for straf

7. juli 2020 08:12 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Det var formentlig to 14-årige drenge, der er ansvarlige for en voldsom brand på den historiske Hyllinge Kro, der brændte ned i april i år, viser politiets efterforskning.

To 14-årige drenge var formentlig skyld i at Hyllinge Kro vest for Næstved den 6. april i år gik op i flammer.

Det konkluderer Peter Fobian Hvidberg, politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og leder af lokal efterforskning i Næstved over for sn.dk.

Men branden får ikke et retsligt efterspil. De to 14-årige slipper dermed for straf.

– Vi sigtede to 14-årige drenge fra lokalområdet for at stå bag branden, men da de begge er under den kriminelle lavalder, så har vi opgivet den strafferetlige proces, siger han.

Ifølge politiet var der lige fra begyndelsen en mistanke om, at branden kunne være påsat, da der ikke var hverken el- eller gasforsyning tilsluttet kroen.

Røg cigaretter

Teorien er, at det var de to 14-årige, der angiveligt røg cigaretter på den nedlagte kro, der fik startede branden ved enten at kaste et cigarertskod eller ikke slukke cigaretten ordenligt.

At det retslige efterspil i første omgang er aflyst betyder dog ikke, at de to 14-årige kan være sikre på, at sagen ikke får yderligere efterspil.

De kan nemlig risikere en erstatningssag fra ejeren af kroen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu