ANNONCE

Hjernerystelse og syet med flere sting

8. april 2021 14:03 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Venstre-politikeren Tommy Ahlers er ramt af en hjernerystelse og bruger derfor en masse tid på at sove

Hjernerystelse og syet med flere sting
Tommy Ahlers har fået en række sting i panden og hjernerystelse. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

I begyndelsen af påsken fik Tommy Ahlers et gevaldigt gok i nøden – bogstaveligt talt. Han var nemlig så uheldig at få kølerhjelmen fra en bil i hovedet.

Og nu er Ahlers hårdt ramt. Venstre-politikeren fortæller i et opslag på Instagram, at han er blevet syet med en række sting i panden og har fået en hjernerystelse.

“Jeg har sovet en del (…) Lyttet lidt til lydbøger med nedrullede gardiner. Været lidt ude og så sovet igen. Jeg tør simpelthen ikke andet,” lyder det fra den uheldige politiker.

“Det er skræmmende”

Tommy Ahlers vil ikke gamble med sit helbred:

“Jeg synes oftere og oftere, jeg hører historier om folk, der har fået varige gener, hovedpine og koncentrationsbesvær efter en hjernerystelse. Det er skræmmende,” skriver han i Instagramopslaget.

Ahlers tilføjer, at det går bedre, og at han håber på snart at vende tilbage til Christiansborg.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Tommy Ahlers (@tommyahlers)

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu