ANNONCE

Hjerneskadet mand fundet efter lang cykeltur

13. december 2019 13:30 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Politiet beder offentligheden om hjælp.

Hjerneskadet mand fundet efter lang cykeltur
Politiet bad offentligheden om hjælp. Genrefoto.

OPDATERING 18.50: Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at den 56-årige er fundet igen.

Han blev fundet under en jernbaneviadukt ved Oksbøl – godt 30 kilometer nordvest fra Esbjerg.

Artiklen fortsætter under videoen 

Han betegnes som værende i god behold – men måske lidt træt efter den lange cykelture.

Vagtchef Erik Lindholdt fortæller, at det da også var mandens evner på den tohjulede, der bragte ham på afveje:

-Han var på cykeltur med nogle fra bostedet, men så sprintede han fra dem. De mistede ham ved et rødt lys, og først nu er han så set igen, siger Erik Lindholdt til Newsbreak.dk.

Mandens signalement er fjernet fra den originale artikel.

ORIGINALARTIKEL:

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser fredag eftermiddag en 56-årig mand, der er forsvundet i Esbjerg.

Politiet oplyser, at manden er hjerneskadet, og at han skal have hjælp til at finde hjem.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu