Højgravid kvinde kørt på skadestuen efter ulykke

11. december 2018 11:42 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Ulykken blev anmeldt tirsdag formiddag.

To personer, herunder en højgravid kvinde, blev tirsdag formiddag kørt på skadestuen efter en trafikulykke på Hasle Ringvej i retning mod Randersvej i Aarhus. Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Ulykken skete, ifølge politiet, fordi der ikke blev holdt ordentlig afstand til forankørende. En bil kørte derfor op bag i en anden bil, da den forreste bil sænkede hastigheden.

I den ene af bilerne sad chaufføren og den højgravide kvinde, og begge personer blev kørt på skadestuen i ukendt tilstand.

Newsbreak.dk følger sagen …

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu