Højspændingsledning på kørebanen: Alt spærret

11. juni 2019 21:40 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Politiet har lukket både veje og stisystem.

Lige nu er et område omkring Vestre Ringgade i Kolding lukket for al trafik – for både gående og kørende.

En højspændingsledning har ramt kørebanen.

Ifølge Sydøstjyllands Politi har man derfor afspærret både vejene og stisystemet.

– Politiet, beredskabet og Trefor (forsyningsselskabet. red.) er på stedet, siger Lars Grønlund, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Strømmen er slukket, så der skal på den måde ikke være fare for mandskabet.

Nu drejer det sig om at sikre, der ikke falder flere ledninger ned, ligesom de nedfaldne skal op igen.

– Vi skal være sikre på, der ikke falder mere ned i løbet af natten.

Ledningen er faldet ned langs med togbanen, men på nuværende tidspunkt har Sydøstjyllands Politi ingen meldinger om, det berører togtrafikken.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu