ANNONCE

Død i sit hjem

26. april 2021 12:21 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Den tyske operastjerne Christa Ludwig er gået bort 93 år gammel

Død i sit hjem
Den højtanerkendte, tyske operasanger Christa Ludwig døde lørdag i sit hjem i Østrig. Hun blev 93 år. Foto: Scanpix/Valery HACHE / AFP

En at Tysklands helt store stemmer og fortolkere, operasangeren Christa Ludwig, er gået bort 93 år gammel. Hun døde lørdag den 24. april i sit hjem nær den Østrigske hovedstad Wien.

Det skriver blandt andet BBC.

Opvokset med musik

Christa Ludwig startede sin lange operakarriere allerede som 18-årig lige efter afslutningen på Anden Verdenskrig.

Hun voksede op i Aachen i det vestlige Tyskland med forældre, der begge var aldels musikalske. Hendes far var tenor og dirigerede også på det lokale operahus. Hendes mor var mezzosopran.

Hun blev tilknyttet Wiener Staatsopera i 1955 og optrådte blandt andet på den berømte Salzburg-festival under den østrigske dirigent Karl Boehm.

Mange mindeværdig roller

Hendes mest mindeværdige roller omfattede Dorabella i Mozarts ‘Cosi fan tutte’, Kundry i Wagners ‘Parsifal’, Leonora i’ Beethovens Fidelio’ og både Octavian og Marschallin i Richard Strauss ‘Der Rosenkavalier’.

Gennem sin lange karriere sang hun også i Londons Royal Opera House, New Yorks Metropolitan Opera, Milanos La Scala og flere andre internationale operahuse.

Hædret med fransk orden

I 2010 opnåede hun den store ære at blive tildelt den fornemme, franske orden ‘Legion of Honour’.

Christa Ludwig var gift to gange. Først med bass-baritonen Walter Berry, som hun blev skilt fra i 1970 og siden med den franske skuespiller og instruktør Paul-Emile Deiber, der døde i 2011.

Hun efterlader sig to sønner.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu