Højt brag ryster landsdel: Her er forklaringen

3. juni 2019 13:45 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Et højt brag kunne mandag eftermiddag høres over store dele af det sydlige Sjælland.

Højt brag ryster landsdel: Her er forklaringen
Lyden stammer fra et F16-jagerfly. Foto: Scanpix

Et højt brag kunne mandag omkring klokken 13 høres over store dele af Sydsjælland.

En læser, hvis navn er redaktionen bekendt, skriver til Newsbreak.dk, at han og andre i området ikke kunne forstå, hvad der skete.

Det viser sig, at det høje brag skyldes fly fra flyvevåbnet, der brød gennem lydmuren.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Særlige atmosfæriske forhold gør, at det nogle gange kan give nogle brag, der er særdeles høje på landjorden.

Det har vagtholdsleder ved Forsvarets Operationscenter, Klaus Thing Rasmussen tidligere fortalt til TV2 Øst:

– De flyver bare hurtigere end lydmuren, og det giver bare det her brag, når de gennembryder lydmuren… under særlige atmosfæriske forhold kan det forplante sig rigtig langt, siger han til TV2 Øst.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu