ANNONCE

Hold øje med himlen i dag

23. august 2020 07:09 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Dagens vejr kommer fra vest. Det bliver mærkbart.

Hold øje med himlen i dag
Der er risiko for både hagl og torden denne søndag. Foto: Scanpix.

Sommeren er forbi, i hvert fald med vejret angår, og det betyder, at der i dag er udsigt til frisk vind fra vest, regn og temperaturer mellem 17 og 20/21 grader.

Sådan opsummerer vagthavende ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, Lars Henriksen, dagens vejrudsigt.

– Sådan meget typisk sommervejr i forhold til Danmark, siger Lars Henriksen.

Søndagens vejr bliver dermed en fortsættelse af lørdagens vejr. Det bliver en blanding af sol og byger, der kommer og går, og man bør overveje at kigge på himlen, før man skal ud, hvis man ikke vil overraskes af en af de kraftige regnbyger, eller endda en haglbyge, der kan være i vente søndag

Ustadigt vejr fortsætter

Ser vi længere ud i fremtiden, og starten på den kommende uge, fortsætter det ustadige vejr med temperaturer i lejet 16-20 grader, måske op til 22 grader.

– Der kommer perioder med byger, og der kan forekomme torden. Det er en helt anden vejrtype end den, vi startede august ud med, siger Lars Henriksen.

Vejret har kort og godt ændret sig, og det kommer da også fra vest, der ifølge Lars Henriksen er kendt for at være en kende køligt og til tider ganske ustadigt.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu