PAS PÅ: Elgiganten udsat for vild svindel

9. januar 2019 21:00 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En side forsøger nu at lokke penge af godtroende danskere.

https://3lgiganten.myshopify.com. Det er urlen på en side, der lige nu lokker med et helt specielt godt tilbud.

Men, som det altid er, lyder det for godt til at være sandt, så er det det sikkert også.

Lige som i dette tilfælde.

Det er CSIS Security Group A/S, der på sin Facebook-side advarer mod siden med urlen: https://3lgiganten.myshopify.com.

Her lokkes med en iPhone X 64 GB til kun 2999.00 kroner. Det skal ellers, hvis man skal tro siden, være 4000 kroner under prisen.

Du kan altså spare hele 57 procent. Men, ak, altså for godt til at være sandt.

Siden: https://3lgiganten.myshopify.com er selvfølgelig en svindelside, der forsøger at lokke dine kreditkortoplysninger ud af dig. Og med dem dine penge.

“Pas på falske webshops og alt for gode tilbud. Brug din sunde fornuft”, advarer CSIS Security Group A/S da også.

Det lader da også til, at den omtalte telefon er eneste produkt, der sælges.

Klikker man på links til undersiderne, så kommer man ind på Elgigantens hjemmeside.

Newsbreak.dk har uden skrevet en mail til den presseansvarlige. Han er endnu ikke vendt tilbage.

Elgiganten er ikke den eneste, med et brand, der bliver forsøgt svindlet.

Du kan se et udvalg af andre i galleriet over artiklen. 

Det stopper ikke med https://3lgiganten.myshopify.com

Tirsdag kunne Newsbreak.dk fortælle, hvordan der i mails og sms’er blev lokket med tilbud fra Matas. Dem skal man altså straks slette.

Kommunikationschef Klaus Fridorf fortalte til Newsbreak.dk, at de falske beskeder fylder rigtig meget for materialist-kæden. For målet er, at ingen skal snydes af svindlerne, hvis eneste formål er simpel berigelse eller tyveri af personlige oplysninger.

– Vi har hele tiden fokus på det. Vores kundecenter har fået præcise instrukser på, hvad de skal forklare kunder, der ringer ind og er bekymrede for det her. Det vigtigste er at understrege, at de her mennesker ingen data har fået eller delt fra det ægte Club Matas, siger Fridorf.

Flere har på Facebook undret sig over, hvordan svindlerne har fået fat i deres oplysninger. Det her de ikke. Mails og SMS’er bliver sendt rundt med spredehagl til alle mulige i øst og vest, og med en kundeklub af Matas’ størrelse er sandsynligheden for at ramme et medlem ret stor.

Navnene

Som vi her på Newsbreak.dk tidligere har skrevet, er det tit store virksomheder som Apple og Postnord, der bliver udnyttet af svindlerne, så deres usle forsøg fremstår ganske tilforladelige og troværdige. Denne gang er det så Matas, der må stå model til det.

Årsagen forsøgte vi at give forklaringen på med hjælp fra sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS. Resultatet kan du læse i artiklen Få forklaringen: Derfor skal du passe på mails fra “Skat”, “Apple” og “Postnord”

– Svindlere forsøger at udnytte brands, vi som forbrugere har tillid til. I Danmark handler vi meget på nettet, og modtager vi eksempelvis en mail fra “Netflix” på korrekt dansk, hvor firmaet oplyser, at vi skal opdatere betalingskortoplysninger, så ved svindlerne, at nogle gør det, fortalte Peter Kruse.

Ofte er disse falske mails phishing-forsøg, og dem skal du bare passe på og slette.

Her er den så:

Hvis du ser https://3lgiganten.myshopify.com – uanset, hvor godt tilbuddet er – skal du bare klikke væk.

Og for en god ordens skyld: Elgigantens rigtige hjemmesideadresse er: www.elgiganten.dk.  Og her koster en iPhone X 64 GB 5.995 kroner.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu