Hun forsvandt i februar – nu er broderen død

19. november 2019 12:24 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Tragedierne hagler ned over familie.

Hun forsvandt i februar - nu er broderen død
Politiet leder fortsat efter Leah Croucher. Arkivfoto: Scanpix

I februar forsvandt britiske Leah Croucher, 19 år, stort set sporløst, da hun forlod hjemmet i Milton Keynes for at gå på arbejde.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Nu er hendes bror Haydon død, skriver Daily Mail. Den 24-årige mand tog sit eget liv. Ifølge forældrene fordi han følte sig ekstremt alene ovenpå søsterens mystiske forsvinden.

– Haydon var så fyldt med smerte og trods kærligheden omkring ham var det ikke nok, lyder det fra børnenes mor.

Den 24-årige blev fundet død torsdag. Fredag markerede ni måneders-dagen for Leahs forsvinden.

Politiet, der fortsat efterforsker den mystiske sag, har besøgt mere end 4000 hjem, gennemtrawlet adskillige søer og desuden udlovet en dusør på 5000 pund for informationer om, hvor den unge kvinde er blevet af.

Alt har været resultatløst.

Haydon og hans søster var meget tætte, og han har været dybt involveret i eftersøgningen af Leah. Familien har gennem hele forløbet siden februar modtaget hjælp fra politiet.

Familien har selv en teori om, at Leah er stukket af med en person, der havde en affære med hende.

Fakta

Selvmord - statistik og hjælp

2254 mænd og 792 kvinder valgte i årene fra og med 2010 til og med 2014 at tage deres eget liv. Det er godt 600 selvmord om året.

Livslinien fører hvert år mere end 14.000 samtaler med pårørende til folk, der overvejer at tage deres eget liv – folk, der overvejer at tage deres eget liv og folk, der er i færd med at gennemføre et selvmordsforsøg.

Du har mange muligheder for at få hjælp, hvis du overvejer at tage dit eget liv. Du kan ringe til Livslinien på 70 201 201 – din egen læge og mange, mange andre. Se eventuelt Livsliniens oversigt over rådgivningstilbud.

Er du pårørende til en, der har begået selvmord, findes der også foreningen Efterladte.dk.

 

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu