ANNONCE

Hund fanget i brændende hus

25. april 2021 10:32 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Parret reddede sig selv ud

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Et ældre ægtepar vågnede tidligt i morges ved, deres hus stod i brand.

Det oplyser Østjyllands Politi.

Det lykkedes ægteparret at komme ud af huset i Torup ved Ulstrup og slå alarm.

– Brandfolkene får reddet familiens hund ud af huset, siger Jens Rønberg, vagtchef ved Østjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Ilden havde så godt fat, at intet stod til at redde.

– Huset er totalt udbrændt, siger Jens Rønberg.

Der blev ringet 112 klokken 04.23, og brandvæsenet er stadig på stedet for at efterslukke.

Ingen kom til skade ved branden, men ægteparret har dog været en tur forbi skadestuen for at blive tjekke for en eventuel røgforgiftning.

Brandårsagen er endnu ukendt.

– Vi har en ide, men det skal vi have undersøgt før vi udtaler os yderligere, siger vagtchefen.

Der er dog ingen mistanke om, at branden skal være påsat.

Se flere fotos i billedgalleriet herover

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu