Hunde får ondt i maven om sommeren

13. juni 2019 14:06 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

De danske dyrlæger har hver sommer travlt med at kurere hunde med dårlig mave.

Sommeren er over os, og det betyder masser af udendørsaktivitet. Også med vores hunde. Men sommeren er også årstiden, hvor dyrlæger og dyrehospitaler hvert år oplever en stigning i henvendelser fra hundeejere.

Meget ofte fordi hunden døjer med maveproblemer. Blandt andet diarré, opkast og forstoppelse, efter den har spist noget, den ikke kan tåle. Det viser tal fra Agria Dyreforsikring.

– Hunden ved ikke altid, hvad der er bedst for den selv at putte i munden, så den ansvarlige hundeejer holder øje med, at hunden ikke indtager noget farligt. Hvis man er opmærksom i løbet af sommeren, så kan man skåne sin firbenede ven for både mavesmerter og en tur til dyrlægen, siger Tine Antvorskov, der er direktør i Agria Dyreforsikring.

Artiklen fortsætter under videoen.

Kommer man for eksempel forbi nogle efterladte picnic rester under gåturen, skal den ikke have lov til at gumle i dem. Det kan virke uskyldigt, men det kan rent faktisk være farligt. Der er i det hele taget meget, man selv kan gøre for at undgå, at hunden får problemer med maven og man selv undgår de ofte hundedyre dyrlægeregninger.

Klik rundt i galleriet over artiklen for at se en række ting, Agria Dyreforsikring anbefaler, hunden ikke får i munden.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu