ANNONCE

Hurraaa for Norges kommende dronning

21. januar 2021 06:42 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Prinsesse Ingrid Alexandra, som engang sætter sig på Norges trone, har fødselsdag

Hurraaa for Norges kommende dronning
Den norske prinsesse Ingrid Alexandra har fødselsdag. Foto: EPA/Lise Aserud

Torsdag fylder Prinsesse Ingrid Alexandra af Norge 17 år. Prinsessen er kronprins Haakon Magnus’ og kronprinsesse Mette-Marits yngste barn og eneste datter.

Den norske prinsesse er nummer to i køen til tronen i Norge efter kronprinsen, og hun er den første kvinde, som er født med en tæt arveret til tronen.

Derfor vil hun højst sandsynligt blive landets første regerende dronning siden Magrethe I.

Lever både prinsesse- og gymnasielivet

Men foreløbigt går Prinsesse Ingrid Alexandra i 1.g på Elvebakken videregående skole i Oslo som så mange andre norske piger.

Elvebakken er en af Oslos største skoler med omkring 1350 elever og blandt byens mest attraktive med det højeste adgangskrav.

Hip, hip, hurra og tillykke herfra. Man må håbe, at prinsessens fødselsdagsfejring ikke bliver alt for præget af coronasituationen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu