ANNONCE

Hus i flammer

7. september 2020 06:33 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Beboerne fik selv reddet sig ud

En voldsom brand brød natten til mandag ud i et hus på Lupinvej i Jyllinge tæt på Roskilde.

Det bekræfter vagtchef Henrik Olesen, Midt- og Vestsjællands Politi, over for Newsbreak.dk.

– Branden blev anmeldt af beboerne i huset klokken 02.13. De var selv kommet ud af huset, siger Henrik Olesen.

Det var angiveligt på en veranda ilden var opstået – ifølge politiet skal der nærmere brandtekniske undersøgelser til før brandårsagen kan fastslås.

– Ingen kom til skade ved branden men huset fremstår kraftigt brandskadet, siger Henrik Olesen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu