ANNONCE

Huset brændte helt ned

27. oktober 2020 08:21 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Et kolonihavehus er brændt helt ned, og politiet undersøger

Syd- og Sønderjyllands Politi skal nu undersøge en brand i et kolonihavehus i haveforeningen Kvaglund i Esbjerg, skriver TVSyd.

Mandag sen aften nåede Sydvestjysk Brandvæsen frem til huset, men der var ikke noget at stille op. Flammerne var for omfattende.

På Twitter skriver brandvæsenet, at der trods alt ikke var fare for spredning til andre huse i haveforeningen.

Ved 23.30-tiden stod det, at branden var slukket, men huset kunne altså ikke reddes.

Branden blev ifølge TV-stationen opdaget af en forbipasserende, der klokken 22.14 slog alarm.

– Vi skal nu have undersøgt brandstedet. Umiddelbart er der ingen forklaring på, hvorfor branden er opstået, siger vagtchef Henrik Sønderskov, Syd- og Sønderjyllands Politi, tirsdag morgen til TVSyd.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu