ANNONCE

Alt dette er farligt – for dig, din skraldemand eller dine børn

5. november 2018 14:30 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Der er rigtig mange produkter, der er “farlige”, når de bliver til affald - enten for mennesker eller miljø.

Hvad er farligt affald? Det kan groft sagt deles op i to forskellige grupper – det, der er farligt for dig, mig og din skraldespand, og det, der er farligt for miljøet.

Det kan både være spraydåser, som Newsbreak.dk har beskrevet, udgør en konkret brandfare – på RenoNord i Aalborg Øst har de tre gange forårsaget brande på anlægget, eller eksempelvis batterier, der indeholder miljøskadelige stoffer.

Der findes faktisk en liste – en virkelig lang liste – fra Miljø- og Fødevareministeriets Affaldsbekendtgørelse over alt det, der betegnes som farligt affald. Den kan ses her: Hvad er farligt affald?

I galleriet ovenover artiklen kan du klikke dig igennem en række eksempler på det mest almindelige farlige affald i vores husholdninger.

Hvad er farligt affald?

På den lange liste over farligt affald er der en hel del, der kan gøre skade på os mennesker.

Spraydåser tilhører som nævnt ovenfor den brand- eller eksplosionsfarlige del. Det samme gælder for eksempel kædeolie eller dåser med lightergas. Der kan nemlig opstå gnister, når metaldåserne krammes sammen, og det kan antænde gassen eller væsken, der kan være tilovers inden i.

Ligeledes går affald fra hospitaler ind under farligt affald, der skal destrueres for sig selv. Det kan nemlig indeholde sygdomme, der ikke skal i kontakt med mennesker.

Derudover er der en lang række produkter, der kan være farlige for menneskers sundhed eller for miljøet.

Det er blandt andet alle de produkter, der er påtrykt Miljøstyrelsens faresymboler – Dem kan du se her: Hvad er farligt affald?

De kendes især fra rengøringsprodukter, men findes også på en masse elektronik, der kan indeholde forskellige farlige – og dyrebare – metaller og stoffer.

Det samme gælder for maling, der kan indeholde miljøfarlige stoffer – og lysstofrør og el-sparepærer, der indeholder kviksølv.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu