ANNONCE

Er du eller nogen du kender gravid? Her er hvad du skal – og hvad du bestemt ikke må

14. januar 2018 10:59 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

37 råd og fraråd fra tre offentlige myndigheder.

Der blev født 16.356 børn i tredje kvartal af 2017, viste tal fra Danmarks Statistik, og antallet af graviditeter er i sagens natur langt højere. Netop det der med at være gravid kan være lidt af en jungle – i hvert fald hvis det er første gang. For hvad må gravide egentlig?

Af samme grund bruger danske myndigheder lang tid på at udarbejde gode råd og fraråd i pjecer og bøger, som i samarbejde med jordemødre skal forsøge at forberede unge mennesker – gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er på godt 30 år – til livet som gravid.

Råd er der nok af, viser en gennemgang af disse fra både Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen. I en artikel for et par år siden nåede portalen Vores Børn frem til, at det løb op i hele 37 af slagsen.

De 37 gode råd om, hvad der er godt – og skidt – kan du finde i komprimeret form i galleriet over artiklen her.

Hvad du må og ikke må

Vores Børn fandt det i sin omtale nødvendigt at diskutere, hvor vidt der er tale om for omfangsrige råd og retningslinjer, der i værste fald kan forvirre mere end gavne.

Den galej ville Sundhedsstyrelsen i 2015 ikke hoppe med på.

– Vi bestræber os på at give gravide et overblik over de gode råd og rådgiver ud fra et forsigtighedsprincip om, hvad der ifølge forskningen kan være skadeligt for et foster. Vi prøver at nedtone risikoaspektet, men som myndighed har vi et ansvar for at oplyse ordentligt, sagde sundhedsplejerske Annette Poulsen fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud til mediet i 2015.

Dog er det vigtigt at understrege, at der er tale om retningslinjer – ikke krav. Der er ingen lov kaldet “hvad må gravide”.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu