Hvem har vundet? Danske Spil mangler flere millionærer

26. november 2018 13:49 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Spillere fra flere dele af landet bør kontakte Danske Spil.

Hvem har vundet? Danske Spil mangler flere millionærer
Danske Spil efterlyser flere millionærer.

Danske Spil savner flere millionærer, der alle vandt i weekenden, da der var Lotto-trækning og Eurojackpot-trækning. Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Fredag aften tilgik der således 1.857.618 kroner til en dansker, der spillede Eurojackpot på en kupon købt hos Kvickly i Aars. Lørdag var der igen gevinster, denne gang i lørdags-lotto, omend den store præmie, for syv rigtige, stod over, da der ingen vinder var til den pulje.

Til gengæld var der to spillere, der vandt hver én million på den millionærgaranti, Danske Spil har givet til, at der altid bliver uddelt to præmier af én million kroner, når der bliver spillet lørdags-lotto.

Den ene af de to personer, der har vundet på millionær-garantien, købte sin kupon i Skjold burne i Hadsten, og den anden spiller kommer fra Region Midtjylland. Sidstnævnte spiller via et Plus-abonnement.

Mange millioner

Hvor der ikke var gevinst i lørdags-lotto, var der gevinst i Joker-trækningen. Her vandt en spiller, der købte sin kupon i Superbrugsen i Marstal, 8.116.543 kroner.

Danske spil mangler at høre fra tre af fire vindere, mens spilleren med et Plus-abonnement hører fra Danske Spil inden længe.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu