ANNONCE

Hver anden nye smittede i Aarhus har somalisk baggrund

4. august 2020 17:35 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk og Ritzau Info

Siden fredag er 77 aarhusianske borgere blevet testet positive for covid-19. Halvdelen har somalisk baggrund.

Hver anden nye smittede i Aarhus har somalisk baggrund
Aarhus' borgmester Jacob Bundsgaard vil nu sætte målrettet ind. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Halvdelen Aarhus’ nye smittede med coronavirus siden fredag har somalisk baggrund.

Det oplyser Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard (S).

– Vi kan se, at en stor andel – cirka halvdelen – ser ud til at være en del af det somaliske mindretal, siger han.

Løsningen skal derfor også især målrettes somaliere, mener borgmesteren.

– Vi kommer til at målrette kommunikationen til dem specifikt, både gennem boligforeningerne og gennem institutioner i områder, hvor der er en høj koncentration af folk med somalisk baggrund, siger Jacob Bundsgaard.

Aarhus har haft en af landets hurtigste stigninger i antallet af nye smittetilfælde. I løbet af weekenden blev 50 personer testet positive for coronavirus. Siden er yderligere 27 blevet konstateret smittet med covid-19.

77 smittede det seneste døgn

Det seneste døgn er der blevet registreret 77 nye smittede med coronavirus i Danmark.

Det viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut tirsdag.

Antallet af indlagte med coronavirus ligger stabilt på 24.

Fakta

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Tre af de indlagte patienter ligger på intensivafdeling, hvilket er en stigning på en siden mandag. To coronapatienter ligger i respirator.

Der er i løbet af det seneste døgn ikke registreret nogle nye dødsfald blandt de smittede coronapatienter.

Coronavirus i Danmark

Sygdommen kom officielt til Danmark den 27. februar 2020. Jakob Tage Ramlyng, ansat ved TV2, fik æren af at være den første person, der officielt blev ramt af coronavirus covid-19 (tidligere 2019-nCoV), og han blev den 5. marts også den førte dansker, der officielt slap af med sygdommen igen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu