Hver tredje må ikke bære shorts på jobbet

22. juli 2019 06:21 | Af: Ritzau Fokus

Mange må ikke have shorts på, når de er på arbejde. Og det må virksomheden godt bestemme, siger ekspert.

Hver tredje må ikke bære shorts på jobbet
Det er en slags kropsfrihedskamp, som mænd kæmper. Retten til at bære shorts, siger lektor om den øgede debat om retten til at bære shorts i arbejdstiden. Foto: Sofie Mathiassen/Scanpix

Danskerne kan ifølge meteorologerne se frem til uhørt varmt vejr i den kommende uge, og for mange kalder solskin og høje temperaturer på lettere beklædning – også i arbejdstiden.

Men en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark viser, at næsten hver tredje ikke må bære den sommerlige beklædningsgenstand, når de er på arbejde.

Det skriver Fagbladet 3F.

31 procent af 1083 adspurgte svarer i undersøgelsen, at der fra arbejdsgiverens side er særlige regler i forhold til netop shorts.

Shorts som en del af arbejdsuniformen blev blandt andet diskuteret i flere omgange under sidste års hedebølge.

Men hvad er det med de shorts, der er så upassende? Så upassende at nogle arbejdspladser vælger at indføre et forbud, som det blandt andet skete på Jyllands-Posten sidste sommer.

Er shorts overhovedet seriøst?

Ifølge lektor ved Designskolen Kolding Else Skjold er undersøgelsen et udtryk for, hvad det er for et arbejdsmiljø vi har i Danmark – nemlig et meget uformelt et af slagsen. Der er dog stadig rigtig mange erhverv, hvor det simpelthen ikke ville gå at troppe op i shorts, forklarer hun.

– Det ville typisk være noget, der har med penge at gøre. En advokat f.eks. Eller hvis man er en mand, der skal sidde og udtale sig om seriøs økonomi på fjernsynet, har vi en forestilling om, at man ikke kan gøre i shorts. Så er man ikke en autoritet. Det betragtes som fritidstøj, siger Else Skjold til Fagbladet 3F.

Hun påpeger desuden, at det er nyt, at det er mændenes valg af tøj, der debatteres offentligt. Det har nemlig traditionelt set været kvinderne, der har skullet høre for, hvilket tøj de går rundt i – uanset hvilket og hvor højt et embede, de bestrider.

– Og der kan vi bare se, at turen er kommet til mændene. Det er fordi, mændene selv er begyndt at overskride nogle grænser for, hvilket tøj man må have på. Det er en slags kropsfrihedskamp, som mænd kæmper. Retten til at bære shorts, siger Else Skjold.

Juraprofessor Ole Hasselbach har oplevet utallige sager om påklædning på arbejdspladsen gennem tiden.

Han forklarer, at det er arbejdsgiverens ret at bestemme, hvad dresscoden på en arbejdsplads skal være. Men, siger juraprofessoren, der skal være en saglig begrundelse for at forbyde bestemte beklædningsgenstande.

– En saglig begrundelse kan være, at det drejer sig om hensynet til virksomheden. Det betyder noget for dens image, at kunderne ikke opfatter medarbejderne som noget, der ligner en lazaron, siger Ole Hasselbach.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu