Ved du hvornår en jul er en hvid jul?

5. december 2017 18:04 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Ved du, hvor mange gang, der har været decideret hvid jul i Danmark siden 1990? Få svaret på det - og meget mere - lige her.

Del:

Hvid jul. Hvem drømmer ikke om den? Men hvor ofte har vi sådan en i Danmark?

Det kan du blive meget klogere på her.

Husker vi ikke allesammen de hyggelige, hvide jule, vi havde, da vi var børn?

År efter år legede vi i sneen, kælkede og byggede snemænd. Eller gjorde vi?

Du vil nok blive overrasket over antallet af de gange, det reelt har været hvid jul i Danmark siden år 1900.

Du kan se det i galleriet over artiklen. Og vi kan næsten love, du slet ikke behøver bladre så mange gange, som du tror.

Hvad er en hvid jul?

Det har Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, et helt klart svar på:

Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt at mere end 90 procent af Danmark er dækket af sne 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en halv centimeter.

Julesneen – eller noget af julesneen – kan godt være faldet op til mange dage i forvejen.

Med denne definition af hvid jul har der ikke været mange tilfælde af siden 1900 i Danmark, og der går således statistisk set i gennemsnit 12 år imellem de hvide jul.

DMI oplyser videre, at chancen for en landsdækkende hvid jul er således i al almindelighed kun 8 procent. I 67% af tilfældene er julen 24. december sidst på eftermiddagen grå og mild.

Forskel fra nord til syd

I de resterende tilfælde, cirka 25 procent, forekommer der flere forskellige overgangsformer mellem den landsdækkende hvide jul og den grå, milde jul.

For eksempel kan vejret juleaften være gråt og mildt over de sydlige egne af landet, mens der er frost og sne over de nordlige egne.

Eller som i 1996 hvor det var frostvejr og ingen sne overhovedet om aftenen 24. december.

Sjældent hvid jul i USA

Ifølge Wikipedia er der sjældent hvid jul i USA med undtagelse af de midterste og nordlige dele, og i bjergene.

I Canada er der derimod meget store chancer for hvid jul.

I Europa er sandsynligheden mindre, desto længere vestpå man er. I Storbritannien, Irland og Skandinavien er der således sjældent hvid jul.

Fun Fact:

“White Christmas” (Hvid jul. red.) er titlen på en julemelodi skrevet af Irving Berlin i 1941 til filmen Holiday Inn (dansk: Den glade kro). Sangen blev sunget i filmen og indspillet på plade af Bing Crosby.

Første gang “White Christmas” blev sunget offentligt var juledag 1941, hvor Bing Crosby sang sangen i sit NBC radio-show The Kraft Music Hall. ”

White Christams” med Bing Crosby er den bedst sælgende singleplade nogensinde med et anslået salgstal på ikke under 50 millioner eksemplarer verden over.

Sangen fik en Oscar i 1942 for bedste sang.

Kilde: Wikipedia.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu