Mystiske hvide roser skaber frygt på skoler

13. oktober 2015 19:56 | Af: Matias Mortensen
 
Mystiske hvide roser skaber frygt på skoler
Instagram-profilen @hvitroseagenda beklager, at den alternative bogmarkedsføring har gjort nogle personer bekymrede. Foto: Instagram

Instagram-profilen @hvitroseagenda beklager, at den alternative bogmarkedsføring har gjort nogle personer bekymrede. Foto: Instagram

Flere personer henvendte sig tirsdag til norsk politi, fori hvide roser var blevet hængt op på skoler sammen med teksten “når du mindst venter det”.

Flere norske skolebørn, lærere og andre er tirsdag blevet skræmt af en mystisk “besked”, der er blevet hængt op på mange skoler rundt omkring i Norge. Det skriver vg.no.

Her var der i løbet af natten blevet hængt en rose op på vinduer sammen med et kort med teksten “Nar du minst venter det” – altså “Når du mondst venter det”. Det mystiske budskab har gjort flere personer urolige, og politiet er flere steder blevt kontaktet.

“Guerilla-markedsføring”

Der er dog ikke tale om en trussel mod skolerne, men de hvide roser er i stedet en del af en såkaldt “guerilla-markedsføring” for en roman med titlen “Nar du minst venter det” af den norske forfatter Mahmona Khan, der snart udkommer.

VG beretter, at det er Instagram-profilen @hvitroseagenda, der står bag roserne. Profilen har lagt flere billeder af de hvide roser ud på Instagram med hashtagget #hvitrose. Profilen har også skrevet en beklagelse over, at reklamestuntet har skabt uro og bekymring. Det er dog uklart, hvem der står bag profilen og roseophængningen, men profilen skriver selv, at forfatteren Mahmona Khan ikke selv har noget som helst at gøre med reklameinitiativet.

Politi undersøger sagen

Norsk politi undersøger sagen, fordi den har gjort folk bekymret, men politiet vurderer umiddelbart, at der ikke er tale om en forbrydelse eller en trussel. Politiet fortæller derudover, at en 20-årig mmand, selv har henvendt sig, og fortalt, at han er manden bag initiativet. Han vil blive afhørt, men politiet anser derudover sagen som stort set opklaret.

TV2 i Norge har angiveligt talt med manden, der dog stadig er anonym. Han forklarer, at han har lavet “guerilla-markedsføringen”, fordi han bare er vild med Mahmona Khans bøger.

– Mahmona vidste ingenting om dette. Vi har ingen økonomisk interesse i dette, vi ville bare gøre noget for hende, i og med at hendes bog er den tredje ungdomsbog i serien, og vi er fans, sier han til TV2.

Han beklager samtidig endnu en gang og fortæller, at han på ingen måde havde forudset, at de hvide roser ville skabe så voldsom en reaktion.

Oslo #hvitrose

A photo posted by #HVITROSE (@hvitroseagenda) on

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu