ANNONCE

Hvor er Julie? Har været væk i 19 dage

27. januar 2020 13:53 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Den 58-årige Julie Nathanielsen er sidst set den 8. januar ved Frydenlundcenteret i Aarhus.

Østjyllands Politi beder borgerne om hjælp til at finde den 58-årige Julie Nathanielsen.

Hun blev sidst set i starten af januar. Nu efterlyses hun, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter videoen

Havde det fint

Den 8. januar er Julie Nathanielsen sidst set, og på daværende tidspunkt virkede det til, at hun havde det fint.

Hendes pårørende er dog i tvivl om, om hun kan tage vare på sig selv, fordi Julie Nathanielsen har begyndende alkoholdemens.

Har tidligere været væk

Julie Nathanielsen har tidligere haft perioder, hvor hun har været væk i op til fem dage. Det er dog aldrig så lang tid, som der er tale om på nuværende tidspunkt.

Hun er gået væk uden at være i besiddelse af mobiltelefon eller nogen former for ID.

Kørt væk fra Aarhus

Når den 58-årige tidligere er taget væk, så har hun søgt mod Klostertorvet i Aarhus eller i området omkring Frydenlund, hvor hun er bosat.

Det er dog også sket, at hun før er hoppet på en bus og er kørt væk fra Aarhus.

Har du set hende?

Julie Nathanielsen beskrives som værende 58 år gammel og omkring 160 centimeter høj. Hun er grønlænder og spinkel af bygning. Hun har sort, halvlangt hår.

Da hun senest blev set, var hun iført en sort jakke og sorte bukser.

Hvis du oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu