Hvorfor er det så svært at slå fluer ihjel?

23. oktober 2019 06:06 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

At slå en flue ihjel med hånden kan synes svært, men der er en grund.

Hvorfor er det så svært at slå fluer ihjel?
En flues øjne ser fire gange hurtigere end menneskets. Foto: Scanpix

Du har sikkert tænkt tanken, når sommeren er over dig eller du blot går en tur i det fri.

Artiklen fortsætter under videoen.

Du hører den lille summende lyd, som på alle måder bare er en evig kime til frustration. Fluen. Den ulidelige flyvende plage, som kan ødelægge en hver tallerken mad på terrassen.

Hverken fluesmækkeren eller hånden er hurtig nok til at fange den lille fætter og få gjort en endelse på dine lidelser. Men hvorfor er det, at vi ikke kan fange fluen? Det har BBC undersøgt.

En flue kan højst flyve op mod otte kilometer i timen, så det skulle ellers synes overkommeligt at ramme den med ens håndflade. Men det er synet, der giver fluen en fordel.

Fluer ser nemlig fire gange hurtigere end mennesket gør – og derfor oplever de alt i en form for slow-motion. Det betyder, at fluen hurtigere opfatter, at der er en fjende på vej og derfor begynder at flygte fra håndens destinationspunkt.

Men der findes faktisk fluer, der er i stand til at se seks gange hurtigere end mennesket, så det er om muligt endnu sværere at gøre noget ved. Forskning viser, at fluerne evner at reagere og accelerere på under 100 millisekunder – det er hurtigere end et menneske kan blinke med øjnene.

Så hvis folk griner, når du igen rammer forbi fluen, så kan du med god samvittighed sige, at det er der altså en god grund til.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu