Færre danskere betaler ind til efterløn: Det her skal du vide

13. august 2018 12:02 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Danskerne kan senere og senere gå på efterløn - og det kan mærkes på, hvor mange der betaler ind til ordningen

Færre danskere betaler ind til efterløn: Det her skal du vide
Efterlønnen har længe været en af de mest omdiskuterede offentlige ydelser. (Foto: Shutterstock)

Hvornår kan jeg gå på efterløn? Det er nok et af de spørgsmål, som flest lønmodtagere i en stille stund har sukket over.

Og svaret på spørgsmålet er, jo yngre man er, mere og mere nedslående.

For med efterlønsreformen i 2011 blev der justeret på den alder, man skulle have for at være berettiget til at gå på efterløn.

Præcis hvor gammel netop du skal være, kan man se i faktaboksen herunder:

Fakta

Hvornår kan jeg gå på efterløn?

Hvornår man kan gå på efterløn, er afhængig af ens fødselsdato. Hvornår netop du kan, kan du se herunder:

Fødselsdato Efterlønsalder Folkepensionsalder År med efterløn
Frem til 31-12-1953 60 65 5
01-01-1954 til 30-06-1954 60½ 65½ 5
01-07-1954 til 31-12-1954 61 66 5
01-01-1955 til 30-06-1955 61½ 66½ 5
01-07-1955 til 31-12-1955 62 67 5
01-01-1956 til 30-06-1956 62½ 67
01-07-1956 til 31-12-1958 63 67 4
01-01-1959 til 30-06-1959 63½ 67
01-07-1959 til 31-12-1962 64 67 3
01-01-1963 til – ??-??-???? 65 68 3

Hvis din fødselsdato er 01-01-67 eller senere: Efterlønsalderen og folkepensionsalderen genvurderes i 2020 og herefter hvert femte år. Der kan ske forhøjelse med op til et år. Genvurderingen sker på grundlag af en eventuel forhøjelse i den gennemsnitlige levetid i Danmark.

Kilde: Borger.dk

Det har fået langt færre yngre danskere til at betale ind til deres efterløn. Ifølge TV2 betalte kun 16 procent af de 45 til 49 årige ind til deres efterløn i 2017, mens antallet af efterlønsmodtagere er faldet fra 140.000 til 65.000 over en tiårig periode.

Så færre og færre bliver afhængige af en de offentlige ydelser, staten bruger rigtigt mange penge på.

Så meget er man berettiget til

For at være berettiget til at gå på efterløn, skal man være medlem af en a-kasse, have betalt efterlønsbidrag i 30 år, være dagpengeberettiget – og i øvrigt gammel nok.

Hvor meget man så kan få, afhænger af hvornår man har valgt at udnytte ordningen. Er det mere end tre år før, man når pensionsalderen, kan man maksimalt få 91 procent af den højeste sats.

Satsen er i øvrigt afhængig af dagpengesatsen, fremgår det af et skema, Ældre Sagen har lavet.

Folk der er fuldtidsforsikrede i deres a-kasse kan modtage 16.956 (203.472 årligt) kroner om måneden, hvis de går på efterløn mere end tre år før pensionsalderen; 18.633 (223.596 årligt) kroner om måneden, hvis man gør det senere end tre år før.

For deltidsforsikrede er det 11.304 (135.648) kroner om måneden for mere end tre år før pensionsalderen, og 12.422 (149.064) kroner om måneden, hvis man går på efterløn senere end tre år før pensionsalderen.

Efterlønnen udbetales på den sidste bankdag hver måned.

Fakta

Her får vi penge fra det offentlige

Vi har her samlet en opgørelse over de mest gængse udbetalinger fra det offentlige til borgere.

Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til den enkelte borgers NemKonto.

Du kan se mere om de enkelte ydelser, hvem der kan modtage dem og hvornår de bliver udbetalt, ved at trykke på de enkelte typer:

Udbetaling af ATP
Udbetaling af Boligstøtte – Boligsikring
Barselsdagpenge
Begravelseshjælp
Børnepenge (Børne- og Ungeydelse)
Dagpengesats
Efterløn – hvornår kan jeg gå på efterløn
Fleksydelse
Førtidspension udbetales
Udbetaling af Folkepension
Folkepensionens grundbeløb
Feriepenge

Kontanthjælp
Ledighedsydelse
Lønudbetaling
Penge tilbage i skat
Revalidering
Ressourceforløbsydelse
Sygedagpenge
Udbetaling af SU
Uddannelseshjælp
Ældrecheck

NemKonto er det fælles offentlige udbetalingssystem. Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til din NemKonto. Din NemKonto er en helt almindelig bankkonto, som du har i forvejen. Mange bruger deres lønkonto som NemKonto.

NemKonto-systemet betyder, at de offentlige myndigheder udbetaler til din konto via dit CPR-nummer. NemKonto-systemet er dermed en database, som kobler dit CPR-nummer med den bankkonto, som du har valgt som din NemKonto.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu