ANNONCE

I dag åbner genbrugspladsen: Sådan skal du gøre

31. marts 2020 06:09 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Har affaldet hobet sig op? Så kan du fra tirsdag komme af med det.

I dag tirsdag er det igen muligt at komme af med affald på nogle af landets genbrugspladser.

Der er dog flere retningslinjer, du bør følge.

Artiklen fortsætter under videoen

Lukningen af landets genbrugspladser har fået mange på barrikaderne, og KL, Kommunernes Landsforening, lukkede den anden dag op for muligheden for at genåbne dem – efter at have ord fra Styrelsen for Patientsikerhed for, det vil være sundhedsmæssigt forsvarligt.

Der er dog både forbehold – og retningslinjer, du skal følge.

(Dem kan du se i galleriet over artiklen).

– Det er vigtigt, at vi alle sammen udviser tålmodighed, tager hensyn til hinanden og ikke mindst til de medarbejdere, der nu skal organisere pladserne på en anden måde. Jeg vil derfor opfordre til, at alle ikke kører afsted tirsdag morgen, og at man lige overvejer, om man kan vente med at aflevere sit affald i noget tid endnu, siger Jacob Bjerregaard, formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg, i en pressemeddelelse.

Genbrugsplads stormet

Allerede søndag valgte Horsens Kommune at åbne en genbrugsplads.

Her kneb det dog lidt med tålmodigheden:

Mange af de horsensianere, der vil af med deres skrald, var lidt for ivrige:

– Borgerne kunne godt være bedre til at holde afstand til hinanden, når de er pladsen. Man skal lige vise hensyn og vente med at smide sit affald i containerne, til der en behørig afstand, sagde Jens Peter List, ansvarlig for genbrugspladserne i Horsens Kommune, til TV2 Østjylland.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu