ANNONCE

I dag åbner Danmark mere

22. marts 2021 07:50 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk og Ritzau Info

Mandagens genåbning hører til i den beskedne ende

I dag åbner Danmark mere
Endnu en flig af Danmark er omfattet af mandagens genåbning. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix)

Smittetal i den lave ende og god plads på sygehusenes corona-afdelinger muliggør yderligere genåbning af Danmark.

Således også i dag, 22. marts, hvor det udendørs forsamlingsforbud blandt andet hæves fra fem til ti.

Godt nyt er der også for skoleelever i hovedstadsområdet og idræts- og foreningslivet.

Få overblikket herunder:

Fakta

Genåbning 22. marts 2021

Få her et overblik over, hvilke dele af samfundet der er omfattet af aftalen om ekstra genåbning:

* Afgangselever i grundskoler samt på ungdoms- og voksenuddannelser i Region Hovedstaden genåbner efter samme model som resten af landet.

Undtaget er afgangselever i kommuner med særlig høj incidens. Det vurderes af Epidemikommissionen.

I Albertslund, Brøndby og Høje-Taastrup må elever i 9. og 10. klasse komme i skole en dag om ugen til udendørs undervisning. I resten af landet er afgangseleverne allerede vendt tilbage til fysisk undervisning. Både her og i de øvrige kommuner i hovedstadsområdet skal de møde op på skolerne halvdelen af undervisningstiden.

* Der gives mulighed for fuld genåbning og fuldt fremmøde for elever, der skal deltage i certifikatfag og for elever i skolepraktik på alle landets erhvervsuddannelser.

* Forsamlingsforbuddet hæves fra fem til ti personer udendørs. Man opfordres stadig til maksimalt at være fem personer i hjemmet og begrænse social kontakt.

* Forsamlingsforbuddet hæves også for udendørs idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter i organiseret regi fra 25 til 50 personer.

* Der åbnes for udendørs gudstjenester med op til 50 personer. Regler for indendørs gudstjenester fastholdes.

Kilde: Statsministeriet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu