ANNONCE

I kort snor: Dyrehandler overtræder forbud

8. marts 2021 22:54 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

13 kunder. Så mange var der for meget i forretningen

I kort snor: Dyrehandler overtræder forbud
En dyrehandler får en bøde for at overtræde forsamlingsforbuddet. Foto: Shannon Fagan/Panthermedia/Ritzau Scanpix

En dyrehandler har mandag haft en smule problemer med at tælle.

Det koster en bøde på mindst 10.000 kroner.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Her står der, at en patrulje mente, der var “grundlag for at holde en dyrehandler i kort snor, når det gjaldt fortolkningen af forsamlingsforbuddet”.

I dyrehandlen var der – i forhold til butikkens størrelse – 13 kunder flere end det tilladte.

Ejeren kan nu altså se frem til en bøde på i hvert fald 10.000 kroner.

Der er intet yderligere om, hvor dyrehandleren har hjemme – og det har ikke været muligt for Newsbreak.dk at få kontakt til politikredsen.

Unge på Fyn

Også på Fyn har der været problemer med at overholde forbuddet.

Her var ni unge samlet på Rådhus Allé i Assens.

Fyns Politi skriver på Twitter, der er bøder på vej til de ni.

Det koster 2.500 at overtræde forsamlingsforbuddet.

“Husk højst at være 5 personer forsamlet”, formaner Fyns Politi.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu