ANNONCE

I kritisk tilstand efter ulykke

5. april 2021 05:58 | Af: Ritzau Fokus

En ung mand befandt sig på kørebanen, da han blev ramt af en bil i København natten til mandag

En 21-årig mand er i kritisk tilstand, efter at han blev påkørt i krydset mellem Bispeengbuen og Borupsallé i København natten til mandag.

Det oplyser vagtchef Kristian Rodin ved Københavns Politi mandag morgen.

Den unge mand gik på kørebanen, da han blev ramt af en bil.

Han er efterfølgende blevet bragt til Rigshospitalet, og de pårørende til manden er blevet underrettet.

I bilen sad to yngre mænd. De foreløbige undersøgelser tyder ikke på, at der var tale om vanvidskørsel eller kørsel i påvirket tilstand.

– Vi har haft en bilinspektør på stedet for at foretage undersøgelser, siger Kristian Rodin.

Politiet blev alarmeret om ulykke klokken 02.40.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu