I nat: Varevogn totalt udbrændt

19. august 2019 07:43 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Den kommer næppe ud at køre igen.

Del:

En varevogn udbrændte natten til mandag totalt i Ringsted.

Det bekræfter kommunikationsmedarbejder Charlotte Tornquist, Midt- og vestsjællands Politi, over for Newsbreak.dk.

– Branden er anmeldt klokken 00.01 natten til mandag. Det var en Mercedes Sprinter, der var gået ild i på Bycentrets parkeringsplads over for Benløseparken, siger Charlotte Tornquist.

Der var tilsyneladende ingen personer i bilen, da branden brød ud og der var på intet tidspunkt fare for, at ilden skulle sprede sig til andre biler eller bygninger.

– Vi kender endnu ikke den præcise brandårsag. Det kan være en kortslutning, da branden ifølge mine oplysninger er startet i motorrummet, siger Charlotte Tornquist.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu