ANNONCE

I raketfart gennem landsby

5. marts 2021 09:17 | Af: Massimo Grillo, ms@newsbreak.dk

En bilist havde ekstremt meget fart på, mens yderligere en bilist skal op til ny køreprøve

I raketfart gennem landsby
En bilist havde nålen oppe på 158 kilometer i timen gennem den lille landsby Lyne i Vestjylland. (Foto: Arkivfoto, Emil Helms/Ritzau Scanpix 2020)

To bilister havde foden hvilende usædvanlig tungt på speederen gennem den lille landsby Lyne nord for Varde og lidt vest for Ølgod.

Den ene blev målt med hele 158 kilometer i timen, mens den anden kørte 118 kilometer i timen.

De to bilister får dermed en betinget frakendelse af kørekortet og må op til en ny teori- og køreprøve.

Udover de to bød Midt- og Vestjyllands Politis kontrol i den lille landsby på kun godt 250 indbyggere fire klip i kørekortet samt 14 såkaldte almindelige hastighedssager.

– Det bekræftede vigtigheden af vores tilstedeværelse, lyder det fra Midt- og Vestjyllands Politi i et tweet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu