ANNONCE

I tårer på tv: -Rigtige mænd kan godt græde

2. marts 2021 21:00 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Livet kører på skinner efter Luksusfælden, siger Markus til Newsbreak.dk

Fra coke-gæld og tudeture til ro i budgettet og lejlighed med kæresten Donna.

Det var en ung mand alvorligt ude i tovene, Luksusfældens seere tirsdag aften havde udsigt til.

Men Markus fik vendt tingene. Eksperterne kunne spare den unge mand for 465.000 og gælden kunne være ud af verden om 7,5 år.

Og siden eksperternes besøg kører det fortsat på skinner i Brande, siger Markus til Newsbreak.dk:

– Jeg får betalt, hvad jeg skal, og det giver overskud og ro. Før havde jeg ikke engang overskud til at betale elregningen, siger Markus.

Problem lurer

Markus’ udsigt til at blive gældfri er naturligvis afhængig af, at han kan overholde sit budget.

Derfor blinkede alle alarmer også rødt, da han kort tid efter programmet mistede sit tømrerjob:

– Men jeg fik et nyt fem dage efter, til samme løn. Men det er kun midlertidigt frem til midt i april, så jeg søger med lys og lygte, siger Markus og tilføjer med et glimt i øjet:

– Og det må du da rigtigt gerne skrive i artiklen.

-En rigtig mand kan da også græde

Under aftenens program fik Luksusfældens eksperter nok af Markus’ tårer.

Selv har han det dog ganske fint med, at danskerne ser ham vande høns:

– Hva’ faen – en rigtig mand kan da også græde, kan han ikke?, griner Markus og fortsætter:

– Og de kunne endda have vist det meget værre i programmet.

Uvurderlig hjælp

Han tilføjer, at han egentlig er ligeglad med, hvordan han fremstilles i programmet:

– For jeg tænker kun på mig selv og min families situation.

Og den er god. Langt bedre, end før programmet:

– Det har virkelig også hjulpet bare at få talt ud med familien, siger Markus.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu