ANNONCE
Udtrykket ‘søndagsbilister’ dækker nok nærmest over de, der ikke kører særligt hurtigt.
Sådan var det ikke søndag i det sønderjyske.
Det viser et Twitter-opslag fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Artiklen fortsætter under videoen
Hvis søndagsbilister i stedet dækker over de, der ikke er vant til at køre på vejene, så kan det være netop det, der er tilfældet.
I hvert fald tog politiets fotovogne, der var opstillet på Sønderborgvej ved Kruså i Aabenraa Kommune, 14 bilister, der ikke overholdt fartgrænsen på stedet.
Sønderborgvej er en af politikredsens fokusstrækninger. Og her må man køre 80 kilometer i timen.
Der blev uddelt fire klip – dagens højdespringer nåede på på hele 115 kilometer i timen.
Værre stod det til på hovedvejen mellem Døstrup og Bredebro i Tønder Kommune. Her blev 60 personer blitzet. Syv fik et klip og en person skal op til en ny køreprøve. For at have kørt 146 kilometer i timen.
ANNONCE