ANNONCE

Ild i lejlighed: Opgang evakueret

12. december 2020 09:06 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Voldsom røgudvikling i området

Lørdag morgen er der udbrudt brand i en lejlighed på 3. sal på adressen Lindevangshusene i Taastrup vest for København.

Det bekræfter vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Lars Jørgensen over for Newsbreak.dk.

Branden blev anmeldt lørdag morgen klokken 08.25.

– Det er lidt for tidligt at sige, hvad der er sket. Men det er korrekt, at vi er til stede ved en brand derude. Opgangen, hvor lejligheden ligger, er blevet evakueret. Der er en enkelt person, der er blevet udsat for røgudvikling, og som bliver behandler derude. Det er for tidligt at sige, om vedkommende bliver kørt til sygehuset, siger Lars Jørgensen.

Årsagen til branden kan Lars Jørgensen heller ikke sige noget om endnu.

– Vi har ikke haft vores folk inde i lejligheden, da den er fuld af røg. Det ved vi nok mere om senere, siger Lars Jørgensen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu