ANNONCE

Indbrud: -Næste gang kommer de ikke ind

19. august 2020 15:42 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Nu skal der endnu hårdere midler til for at holde indbrudstyve ude.

Indbrud: -Næste gang kommer de ikke ind
Aram Smykker havde besøg af tyve natten til onsdag. Foto: Local Eyes

To unge mennesker på knallert smadrede med en solid portion vold og sandsynligvis noget planlægning ruderne til Aram Smykker i Vejles Nørregade. Politiet har allerede hørt fra vidner, men vi gerne høre fra endnu flere, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Se video hos Local Eyes

Ejeren af guldsmeden har været oppe hele natten for at rydde op og dække af – tyvene har været målrettede og forberedte, siger han til Newsbreak.dk. Alarmen i butikken gik to gange natten til onsdag, siger han. Det faktiske indbrud skete klokken 03.12.

– To timer tidligere var alarmen gået, så jeg var dernede med en vagt, men der var ikke noget at se, så jeg kørte hjem igen og gik i seng. En halv time efter gik den jo så igen. Det er altså for tilfældigt til, at jeg ikke tror, de har testet det hele, siger Aram Harbi, der har guldsmedeforretningen.

Lige stillet frem

Sydøstjyllands Politi efterlyser henvendelser fra alle, der bliver tilbudt smykker, hvor det hele fremstår lidt mistænkeligt. Det kan være en effektiv måde at fange butikstyvene på. Hos guldsmeden er der endnu ikke overblik over kosterne.

– Det er lige stillet op for 10 dage siden. Der er blevet stjålet en masse småting som ringe og den slags. Det eneste, jeg pt. kan sige med sikkerhed, der mangler, er et ur af mærket Geneve i 18 karat guld. 26 millimeter. Det er vi de eneste, der har, så det burde være let at genkende, siger guldsmeden.

Hvis du bliver tilbudt billige smykker eller ovennævnte ur, så tag lige at forhold dig skeptisk – og underret eventuelt politiet på telefonnummer 114.

Panser

Aram Harbi mener, at tyvene virkelig har villet det, for butikken – der tidligere har været udsat for smadrede ruder og tyveri – havde nemlig panserglas. Ifølge politiet er der brugt brosten til at smadre ruderne.

– Så nu skal de skiftes igen. Vi har brugt mange penge på sikrede vinduer. Nu bliver det endnu vildere, det kan jeg godt sige dig. Næste gang kommer de sgu ikke ind, lyder det fra guldsmeden, der har fået en glarmester til at sætte midlertidige spånplader op for ruderne.

Butikken i Nørregade er forsynet med et gitter, der skal holde netop tyve ude, og det har til gengæld virket efter hensigten. De kunne nemlig ikke trænge i gennem, men med armene nåede tyvene dog at stjæle adskillige effekter fra vinduesudstillingen.

Efterlyser vidner

Ifølge ejeren har der været nogle vidner til episoden. Blandt andre nogle unge mennesker og en beboer i området, der bemærkede den meget høje larm. Ifølge Vejle Amts Folkeblad så et vidne to mænd, der stak af fra stedet på to knallerter.

De beskrives som normale af bygning og er cirka 175 til 180 centimeter høje. Den ene bar styrthjelm, den anden elefanthue.

Genkender du mændene – eller har du set noget i forbindelse med tyveriet – og har du endnu ikke været i kontakt med politiet, så ring til Sydøstjyllands Politi på telefonnummer 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu