ANNONCE

Indlæggelsestallet når nye højder

21. december 2020 14:03 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Ritzau Info

Der er kommet svar på 134.915 prøver for det seneste døgn.

Indlæggelsestallet når nye højder
Folk venter i lang kø ved testcenter på Frederiksberg Rådhus, fredag den 18. december 2020. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Antal af indlagte med coronavirus covid-19 stiger med 52 til rekordhøje 713, og 18 er døde, oplyser Statens Serum Institut (SSI). 87 af de indlagte ligger på intensiv og 53 i respirator, to færre end den 20. december.

Der er fundet 3198 nye smittetilfælde – lyntest er ikke omfattet.

Der er kommet svar på 134.915 prøver, og dermed er andelen af positive prøver på 2,37 procent. Det er det laveste i to uger.

Opdateringen betyder, at det samlede antal prøver er på 9.511.837 på 3.808.485 personer.

Der har i alt været 137.632 bekræftede tilfælde med coronavirus covid-19 i år, 7129 indlæggelser og 1053 dødsfald.

Forsigtig optimisme

Dagens smittetal er lavere end i midten af sidste uge, hvor der var dage med over 4000 nye bekræftede smittetilfælde, og Thorkild Sørensen, der er professor emeritus i epidemiologi ved Københavns Universitet, ser derfor et lyspunkt i smittetallet.

– Der er grund til forsigtig optimisme, men antallet af nye smittede er stadig alt, alt for højt, siger han.

Smitteallet er det laveste i to uger, men tallene er blevet lidt sværere at sammenligne, fordi lyntest nu også indgår som en del af regeringens teststrategi.

Der er de seneste dage fundet omkring 1000 positive tilfælde i lyntest om dagen.

Det vides ikke, om – og i givet fald hvor stort et overlap – der er mellem personer, der testes positive i lyntest og det offentlige.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu