130 år gammel lov skrottes

Når sommertiden på søndag træder i kraft skrottes en 130 år gammel lov samtidig - og erstattes af en ny.

Når sommertiden træder i kraft natten mellem lørdag den 25. marts og søndag den 26. marts, så er det samtidig farvel til en 130 år gammel lov.
Når sommertiden træder i kraft natten mellem lørdag den 25. marts og søndag den 26. marts, så er det samtidig farvel til en 130 år gammel lov.
Udgivet Opdateret

I 130 år har det, vi kalder "normaltiden" i Danmark, været bestemt af lov nr. 83 af 29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse. Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Men tiden er løbet fra den gamle lov og natten til søndag, når sommertid 2023 træder i kraft bliver den skrottet og erstattet af en ny lov.

Baggrunden er interessant - men også lidt teknisk.

For loven om Tidens Bestemmelse fastsætter nemlig dansk normaltid ud fra ”Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst for Greenwich”, der er en tidsskala baseret på jordens rotation.

Men den tidsskala benytter vi slet ikke længere og derfor har loven om Tidens Bestemmelse i praksis slet ikke fungeret i flere år.

Siden 1970’erne har langt de fleste lande nemlig forpligtet sig til at følge den koordinerede universaltid, UTC.

Nøjagtig tidsangivelse

- Der er en række brancher, der er dybt afhængige af en fælles nøjagtig tidsangivelse. Det gælder eksempelvis flytrafikken, elforsyningsnetværk og finansielle transaktioner, hvor der kan være behov for at sikre sig mod afvigelser på helt ned til 0,1 millisekund, siger transportminister Thomas Danielsen.

- Den gældende lov fra 1893 har ikke været anvendt i praksis i årtier, og en ændring har været undervejs længe. Desuden bliver ansvaret for tidens bestemmelse i Grønland overdraget til hjemmestyret i marts i år, og dermed er der endnu en anledning til at rette lovgivningen, forklarer Thomas Danielsen.

Træder i kraft 26. marts

Danmarks nye normaltid træder derfor i kraft den 26. marts 2023, klokken 02.00.

Det er samtidig med at vintertid slutter og sommertid begynder.

På det tidspunkt overgår dansk normaltid formelt til at følge den koordinerede universaltid (UTC) tillagt en time. 

Får ingen betydning

Oven på denne tekniske forklaring, kan man spørge sig selv om, hvad det så betyder i praksis for hverdagen for den enkelte dansker.

Svaret er: Formentlig ikke en pind.

For urene på eksempelvis smartphones og computere følger allerede UTC.

Den nye lov sørger dermed blot for, at dansk lovgivning passer til den moderne og internationalt forbundne verden, vi lever i.

Powered by Labrador CMS