40 kræftpatienter kan søge erstatning

Region Midtjylland har rådet 40 patienter med mave- eller tarmkræft til at søge erstatning

Udgivet Opdateret

I alt 40 patienter på Aarhus Universitetshospital kan fra september sidste år og til marts i år have fået forkert rådgivning om muligheder for hurtigere behandling for deres mave- eller tarmkræft.

Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse onsdag.

Meddelelsen kommer i forbindelse med, at regionen har afleveret sin anden redegørelse om ventetider for operationer af mave- og tarmkræft.

Et konkret tilbud

Konkret mener regionen, at de 40 patienter kan have fået at vide, at de ville miste deres planlagte operationstid, hvis hospitalet skulle undersøge hurtigere behandlingsmuligheder.

Det kunne være, at man i stedet blev opereret i udlandet.

Men man må først slette en patients tid, hvis der rent faktisk kommer et konkret tilbud om at blive behandlet i udlandet.

Måtte vente op til otte uger

Derfor har Region Midtjylland rådet de 40 patienter til at søge erstatning hos Patienterstatningen. 

De pågældende patienter er blevet kontaktet af regionen.

Hvis man formoder, at man har ret til erstatning, kan man altid anmelde en sag til Patienterstatningen.

I marts afdækkede DR, at kræftpatienter som er tilknyttet afdelingen for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital, måtte vente op til otte uger på en operation.

Har indgået aftaler 

De har ellers lovkrav på at blive opereret senest to uger efter, at det er besluttet, at de skal opereres.

Aarhus Universitetshospital har indgået aftaler med flere andre hospitaler i regionen, så patienterne med mave- og tarmkræft hurtigere kan blive tilbudt en tid.

Oven på DR's afsløringer præsenterede indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) en genopretningsplan.

Den indebærer blandt andet, at Sundhedsstyrelsen inden 1. juni skal gennemgå ventetider, kapacitet og overholdelse af ventetider på kræftområdet i alle regioner.

Mellem september og marts kan 40 patienter have fået at vide, at de ville miste deres operationstid, hvis Aarhus Universitetshospital skulle undersøge deres muligheder for at blive opereret for mave- eller tarmkræft i udlandet. (Arkivfoto).
Mellem september og marts kan 40 patienter have fået at vide, at de ville miste deres operationstid, hvis Aarhus Universitetshospital skulle undersøge deres muligheder for at blive opereret for mave- eller tarmkræft i udlandet. (Arkivfoto).

Tarmkræft

Hvert år får cirka 4.300 personer i Danmark tarmkræft. 

Betegnelsen dækker både over kræft i tyk- og endetarmen. Det er en af de største kræftsygdomme i Danmark. Tarmkræft er særligt hyppig efter 50-års alderen.

Risikoen for at få tarmkræft stiger med alderen. Det vil sige, at jo ældre, man bliver, desto større risiko har man for at udvikle tarmkræft.

Flere mænd end kvinder rammes af tarmkræft og mænd går typisk senere til lægen med symptomer fra mave eller tarm, end kvinder gør. 

I dag opdages tarmkræft som regel ved, at en person henvender sig til sin læge med symptomer fra tarmen eller maven. Det kan være blod fra endetarmen eller ændrede afføringsvaner, der står på i lang tid.

Hvordan opstår tarmkræft?

Cellerne i kroppen deler sig normalt kun i det omfang, der er brug for det. 

Hvis cellerne i tarmens slimhinde vokser mere, end de skal, opstår der små udvækster, som kaldes polypper. Mange polypper er forstadier til tarmkræft, men ikke alle polypper udvikler sig til kræft. Tarmkræft kan både opstå i tyktarmen og i endetarmen.

Hvad er årsagen til tarmkræft?

Forskerne kan endnu ikke udpege de præcise årsager til kræft i tarmen, men man mistænker en række faktorer for at medvirke til, at sygdommen opstår. 

Overvægt, alkohol og type 2 diabetes øger risikoen. Meget tyder på, at også madvaner spiller en rolle i udviklingen af tarmkræft. Fed mad og rødt kød (dvs. kød fra firbenede dyr) synes at øge risikoen for at udvikle tarmkræft, mens mad med mange fibre, frugt og grøntsager måske kan nedsætte risikoen. Der er dog tale om meget indviklede sammenhænge.

Tarmkræft kan være arvelig

Tarmkræft kan i sjældne tilfælde være arvelig. Tarmkræft er arvelig hos mindre end fem procent af patienterne. Nogle familier er disponerede for at udvikle tyktarmskræft det er for eksempel familier med FAP og familier med HNPCC.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Powered by Labrador CMS