Advarer danskerne

Her er der risiko for kraftig regn og skybrud

Udgivet Opdateret

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har mandag eftermiddag opdateret sin advarsel om kraftig regn  og skybrud.

Der er risiko for kraftig regn, lokalt mellem 25 mm og 35 mm på seks timer. Der er også risiko for lokale skybrud med mere end 15 mm på 30 minutter.

Varslet gælder Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, København og Nordsjælland, Sydfyn, Kerteminde og Nyborg i perioden fra mandag eftermiddag til mandag aften klokken 23.

DMI gør opmærksom på, at:

"Lavtliggende områder som f.eks. kældre, vejbaner, viadukter og områder nær søer, åer og vandløb kan oversvømmes. Store mængder vand påvirker trafikken, og der er risiko for strømafbrydelser. Tjek tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær din bolig. Luk vinduer og døre. Nedsæt hastigheden, mens du kører, for at undgå akvaplaning, og kør ikke ud i vand, hvor du ikke kan vurdere dybden."

Der er risiko for skybrud flere steder i landet.
Der er risiko for skybrud flere steder i landet.

Varsels-beskrivelser

DMI udsender varsler for danske landområder om farligt vejr efter retningslinjer aftalt med Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet.

Varslerne udsendes op til 24 timer før det farlige vejr ventes. Dermed vil vejrfænomenet ofte have været omtalt i DMI’s almindelige vejrudsigter til offentligheden før der udsendes et egentligt varsel.

En risikomelding udsendes som et forvarsel om farligt vejr. Risikomeldingen vil ofte blive efterfulgt af et varsel om farligt vejr når der er overblik over hvilke og hvor store områder der bliver ramt af det farlige vejr. Aktive varsler vises med en rød blinkende markering.

Orkan: Middelvindhastighed overskrider orkanstyrke (32,6 m/s) inden for varslingsområdet.
Storm: Middelvindhastighed overskrider stormstyrke (24,5 m/s) inden for varslingsområdet.

Kraftig regn: Nedbørmængde overskrider 24 mm på 6 timer lokalt inden for varslings-området.
Skybrud: Nedbørmængde overstiger 15 mm på 30 minutter lokalt inden for varslings-området.
Kraftig torden: Der ventes mange lynnedslag lokalt inden for varslings-området.

Kraftigt snefald: Nedbørmængde overskrider 15 mm på 6 timer svarende til 15 cm sne lokalt inden for varslings-området.
Snestorm: Snefald på mere end 10 cm på 6 timer og middelvind overskrider 10 m/s og snefygning er sandsynlig lokalt inden for varslings-området.
Snefygning: Løs sne til stede og middelvindhastigheder overskrider 10 m/s, således snefygning er sandsynlig lokalt inden for varslingsområdet.

Isslag: Udbredt nedbør, der danner is på overfladen lokalt inden for varslings-området.

Tæt tåge: Sigtbarhed mindre end 100m lokalt inden for varslings-området.

Forhøjet vandstand ved den jyske vestkyst: Vandstand forventes over 1,9 m ved Thyborøn, Torsminde eller Hvide Sande.
Vandstand forventes over 2,4 m ved Vidå/Højer, Rømø eller Esbjerg.
Forhøjet vandstand i de indre danske farvande og/eller Østersøen: Vandstand ved en dansk station forventes over 1,30 m ved Skagerrak og Limfjorden og/eller 1,25 m ved Østersøen og indre danske farvande.

Kilde: dmi.dk.

Powered by Labrador CMS