Skip to main content

Afslører nye detaljer om krænkelser

På lidt over en måned har Herlufsholm modtaget fem henvendelser gennem en whistleblower-ordning

Herlufsholm Skole har i løbet af en otteårig periode haft 13 sager om krænkende adfærd, der har udløst sanktion.

Det viser tal på skolens hjemmeside.

Sagerne vedrører mobning, vold eller seksuel krænkelse. De har enten ført til en skriftelig advarsel, hjemsendelse, udskrivning eller anmeldelse til myndighederne, lyder det.

Sagerne dækker over en periode fra 2016 til 2022.

Kom frem i dokumentar

I forbindelse med en TV 2-dokumentar, hvor en række tidligere elever fortalte om krænkelser på skolen, oprettede Herlufsholm en whistleblower-ordning.

Siden 9. maj har Herlufsholm modtaget fem henvendelser gennem ordningen.

Henvendelserne dækker over en 35-årig periode fra cirka 1987 til i år.

Fire sager lukket

Fire af de fem sager er færdigbehandlet, oplyser Herlufsholm. De er enten afsluttet med dialog eller tilbud om hjælp gennem uvildige samarbejdspartnere, lyder det.

Den uvildige advokatundersøgelse, som advokat Henrik Græsdal står bag, har også oprettet en indberetningsordning.

Der findes ikke umiddelbart en frist for, hvornår indberetninger skal falde. Men Henrik Græsdal opfordrer til, at det sker inden 1. juli.

Herlufsholm Skole sætter nu tal på antallet af krænkelser.
Herlufsholm Skole sætter nu tal på antallet af krænkelser.Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Del din kommentar