Det bliver bare ved

Der er ingen ende på solskinsvejret lige med det første

Udgivet Opdateret

Det er den rene fornøjelse at tjekke vejrudsigten i disse dage.

Ja, vi skal passe på åben ild og ukrudtsbrænderen, men ud over det er vejret ikke til at klage over.

Og det bliver ved.

Resten af dagen

- Solen varer ved resten af dagen over hele landet. Vi får også flot solskinsvejr i aften. Der er målt 22 grader på Midtsjælland og 20 grader i Midtjylland, siger vagthavende hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Trine Pedersen, til Newsbreak.dk.

I nat bliver det mellem fem og 10 graders varme.

I løbet af natten kan der komme lidt tåge i den vestlige del af landet.

Solen kommer til at brage ned resten af tirsdagen og hele onsdag.
Solen kommer til at brage ned resten af tirsdagen og hele onsdag.

Brænder igennem

Onsdag brænder solen igen igennem.

- Og når den får fat vil den opløse det tynde skydække, der kan være over den vestlige del af landet, siger Trine Pedersen til Newsbreak.dk.

Onsdag bliver det 20-25 grader over hele landet - lidt køligere i de vestlige egne på grund af en svag til let vind ude fra Nordsøen. 

Powered by Labrador CMS