DMI: Så bidende koldt er det

Først på dagen byger vejret på sol, men det solrige vejr bliver efterhånden erstattet af skyer og regn i takt med, at dagen skrider frem

Det er den østlige del af landet, som får mest sol onsdag.
Det er den østlige del af landet, som får mest sol onsdag.
Udgivet Opdateret

I de jyske egne kan det være nødvendigt at skrabe is af ruden, inden man begiver sig ud i morgentrafikken. Visse steder har temperaturen nemlig været under frysepunktet natten til onsdag. 

Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Det har været en en klar nat med let frost, da temperaturen lokalt har ligget på minus 1 grader. Og det bliver en kølig morgen, fortæller Thor Hartz, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Newsbreak.dk.

Først sol - så skyer og regn

Onsdag er der både udsigt til sol, skyet vejr og regn. 

- Først på dagen bliver vejret solrigt, eftersom vi får nogen sol - og i de østlige egne kan man måske endda se frem til en del sol, fortæller Thor Hartz. 

Ud på eftermiddagen trækker skyer ind over landet vestfra. 

Vejret kan blive diset, og der vil falde regn i det meste af Danmark i løbet af aftenen og natten. Man skal dog ikke forvente store mængder nedbør. 

Temperaturen kommer til at ligge på 10-13 grader, og vinden bliver svag til frisk fra nordvest og vest.

Powered by Labrador CMS