DMI: Vejret skifter markant

Vejret byder på roligere vinde og sol - nyd det så længe det varer

Udgivet Opdateret

Efter dage med blæst og regn vil vi opleve et markant vejrskifte i hele landet torsdag, hvor der venter os pænt og solrigt vejr. 

- Det bliver en rolig dag med knap så kraftige vinde. Og der er gode chancer for at få solen at se. De fleste får nogen eller en del sol, fortæller Marie Timm, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Newsbreak.dk.

Det er nordjyderne, som har udsigt til mest solskin.

- I den østlige del af Danmark vil man opleve byger byger først på dagen, men når de har passeret, bliver det ligeledes en smuk dag på Sjælland, fortæller meteorologen. 

Vejret slår helt om igen

Temperaturen kommer til at ligge mellem 2 og 6 grader. 

Vinden bliver svag til frisk fra vest og nordvest. 

Man skal nyde det gode vejr så længe det varer, lyder det fra Marie Timm, for det ser ud til at blive en kort fornøjelse. 

Ud på aftenen og natten skifter vejret atter engang, hvor vi har mere blæst og udbredt regn i vente. 

Hele Danmark har udsigt til en flot solskinsdag.
Hele Danmark har udsigt til en flot solskinsdag.
Powered by Labrador CMS