DMI: Voldsom mandag

Våd mandag med vindstyrke op til stormstyrke

Udgivet Opdateret

Du kan godt gøre dig klar til at få det 'fornuftige' tøj frem til mandag morgen.

Det bliver nemlig en våd mandag med masser af vind.

Op til stormstyrke.

Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, søndag aften.

'Vinden bliver urolig og præget af kraftige vindstød, i den sydøstlige del af landet kan vindstødene en overgang lokalt nå stormstyrke. Vinden vil starte ud med at komme fra sydvest, men i dagens løb dreje om i vest og nordvest', skriver meteorolog Jesper Eriksen på DMIs hjemmeside.

Regn og måske slud

Allerede fra mandag morgen vil det ifølge Jesper Eriksen formentlig regne i hele landet. Og lokalt kan nedbøren falde som slud.

Der er lagt op til en våd mandag - men paraplyen skal du nok lade blive hjemme. Det kommer nemlig til at blæse op til stormstyrke.
Der er lagt op til en våd mandag - men paraplyen skal du nok lade blive hjemme. Det kommer nemlig til at blæse op til stormstyrke.

'Mange steder vil der falde nedbør en stor del af dagen, men ud eftermiddagen og aftenen breder en opklaring sig ned over landet fra nordvest. De samlede nedbørsmængder for mandagsdøgnet ventes at nå op på 8-15 mm, men lokalt kan der komme lidt mere', oplyser Jesper Eriksen.

Der er dermed lagt op til en dag med regnfrakke og gummistøvler - og måske de varme handsker.

Powered by Labrador CMS